Foreningen blev etableret ved en stiftende generalforsamling d. 15. marts 1988.
Foreningens formål er at samle slægtshistorisk interesserede, for ved fælles indsats, oplysende foredrag, ekskursioner og lignende at øge kendskabet til slægtsforskning og lokalhistorisk forskning.
Foreningen har tilbudt medlemmerne en bred vifte af foredrag, ekskursioner og medlemsaftener. Nye emner tages op hvert år samtidig med, at de mest populære foredrag og ekskursioner gentages ved senere lejlighed.
Møderne afholdes på Grønnegades Kaserne i Næstved i lokale 117.
Det at dyrke slægtsforskning kender ingen grænser. Foreningen har da også medlemmer fra det meste af Sydsjælland og endda enkelte medlemmer udenfor Sydsjælland.Mange af foreningens medlemmer har deres slægtshistoriske interesser udenfor det sydsjællandske område, men de får alligevel et stort udbytte af medlemsskabet gennem de før nævnte aktiviteter samt ved udveksling af erfaringer med andre medlemmer.
Har du lyst til at høre mere om foreningen, kan henvendelse ske til bestyrelsen. Indmeldelse kan ske ved at sende en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med navn, adresse og evt. telefonnr.
Kontingent:
Enkeltmedlemmer: 100 kr. årligt.
Ægtepar m.m.: 160 kr. årligt.
Gæster kan deltage i møderne for 30 kr. pr. gang.



Fakta om foreningen