Generalforsamling onsdag d. 18 marts 2009
For mig er beretningen som sædvanlig tredelt:
1) Det der er sket, det er historie, men vi kan lære af det
2) Det der skal ske, som vi har fod på
3) Det vi/I ønsker der skal ske fremover.
Ang. punkt 1
Siden sidste generalforsamling har vi haft 3 bestyrelsesmøder, som går på omgang blandt bestyrelsesmedlemmerne. Datoerne har været 20/8, 27/11 og 4/3, og indholdet er primært planlægning af aktiviteterne. Der kommer også en del post til os, medlemsblade fra andre foreninger og ind imellem forespørgsler om slægtshistoriske emner. Vi besvarer efter bedste evne.
7 medlemsmøder plus generalforsamlingen er det blevet til i løbet af foreningsåret. Siden vi startede for 21 år siden har vi haft 181 arangementer, foredrag og møder, så noget er det da blevet til.
Møderne bliver annonceret i Slægten og på vores hjemmeside. Desuden har vi foldere liggende, hvor vi mener de bliver bemærket. Vi prøver at komme med i de forskellige ugeblade og er med i de telefonbøger, der bliver delt rundt. Vi regner selvfølgelig også med, at I slår på tromme for vores fortræffelige forening ???
Onsdag d. 16. april 2008, Ole Pilegaad Hansen
....fortalte om konsumtionsafgiftens historie i Danmark. Konsumtionsafgiften var en form for bytold (accise), som blev opkrævet til staten af en række varer, der blev ført ind til købstæderne. Foredraget suppleres med en byvandring i Næstved under titlen ”Næstved indenfor hegnet”. Under turen rundt i byen standser man blandt andet op på de steder, hvor der tidligere var en byport med konsumtionsbod.
Onsdag d. 17. september 2008, F U, Helle Bundesen, Arkivbetjent, Landsarkivet, Odense.
Retsbetjentens arbejde, fra løsagtige kvinder til mordsager.
Onsdag d. 8. oktober 2008, Mie Andersen, Arkivar, Næstved Kommune.
Kommunale Arkiver. Hvad er der i dem, hvad må vi se og bruge og hvordan gør vi det rent praktisk.
Onsdag d. 12 november 2008, Medlemsaften.
Hvor vi alle bidrager med eksempler på egen forskning, opsætning af tavler m.m. Små foredrag er velkomne.
Onsdag d. 3 december 2008, Julemødet, med gløgg og knas.Knud Frederiksen.
En ud-, ind- og udvandrerhistorie af de barske.
Onsdag d. 14. januar 2009, Ulrich Alster Klug, Underviser og forfatter, Lad skifterne fortælle.
Skifteretternes materiale kan give næsten uendelige mængder af oplysninger om en del af vore forfædre, men hvordan finder man et skifte ?. Og hvad kan man vente at finde ?. Og hvordan finder man rundt i materialet fra en skifteret ?. Og hvorfor er der ikke altid noget skifte at finde ?.
Onsdag d. 11. februar 2009, Jan Petersen, Koordinator i Rigsarkivet, Laugsarkiver og Borgerskab.
En ny næringslov i 1857 satte en formel stopper for Lavsarkiverne, der startede i middelalderen. Handelslavene blev ophævet, mens håndværkerlavene fortsatte, men nu som en slags sociale foreninger. Arkiverne rummer mange oplysninger om de mange svende fra by og land, der blev næringsdrivende.
SSF- Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger. Ca. 4.000 medlemmer 1/3 fra Sjælland.
Her var der årsmøde den 26 april i Kolding, fra vores side deltog K. R. Frederiksen. Emner der var oppe og vende: Slægtens lay-out, kontingent og budget. Nye tiltag efterlystes. Der deltog ca. 60 personer fra 15 af de 36 medlemsforeninger, disse 15 foreninger rådede over 36 stemmer.
Slægtshistorisk Weekend i Bjerringbro blev meget bedre end sidste år. 82 deltagere. Med kød og blod, kilder der fortæller om vore aner, var emnet og jeg syntes vi kom godt omkring emnet.
Næstved Folke Universitet.Vi har brugt dem 2 gang i år, og har problemer med at få godkendt vores foredragsholdere. Det er den høje akademiske hest der bliver redet, på godt og ondt.
HjemmesidenVi syntes den er kommet godt i gang, og er ved at blive et godt blikfang udadtil. Den kan bruges til mange ting, hvad forsker vi i, hvilke hjælpemidler bruger vi og hvad kan vi hjælpe andre med og omvendt. Det der bliver lagt ud på nettet kan jo ses over hele verden, med gode muligheder for tilbagemeldinger. Der er pænt stigende besøgstal og det er gode tegn efter vores mening. Vi vil gerne have flere på nettet. Keld har gjort et godt stykke arbejde med den. Der har været lidt nykker her på det sidste, udbyderen stoppede temmelig pludselig, men nu har Keld fået gang i den igen, hos en anden udbyder.
Ang. punkt 2
Følgende datoer er planlagt, og noget af indholdet er på plads. Lokalet er som sædvanlig 117 eller beslagsmedien.
Onsdag d. 16/9 -2009
Onsdag d. 21/10-2009
Onsdag d. 11/11-2009 Medlemsmøde
Onsdag d. 9/12-2009 Julemøde
Onsdag d. 13 /1 -2010
Onsdag d. 17 /2 -2010
Onsdag d. 17 /3 -2010 Generalforsamling
Onsdag d. 14/4 -2010
SSF- Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.
Generalforsamling i Odense 25 april 2009, se nærmere på SSF hjemmeside. Er der ønsker eller forslag, som vi fra foreningen skal fremføre, så sig til. Bjerringbro kurset vil i år dreje sig om "På rejse med vore aner". 18-20/9 2009, se nærmere uddybning på SSF’s hjemmeside
Næstved Folke Universitet.Vi håber FU fortsat består her i byen, blandt andet til gavn for os. Det bliver nok nødvendigt med mere samarbejde foreningerne imellem, for at det lykkes.
Ang. punkt 3
Fra bestyrelsens side vil vi gerne fastholde den linie der er lagt med ca. 8 møder om året, hvoraf 2- 3 gerne skal høre under FU regi. Det giver muligheder for foredragsholdere af høj kvalitet. Derudover skal vi jo så finde gode foredragsholdere til de andre møder. Eksekutioner vil vi meget gerne have med i vores program, men hvorhen? Kom med nogle gode forslag. Et heldagsmøde, er også en mulighed, men om hvad? Men, men, men vi gør, hvad vi kan i bestyrelsen for at opfylde denne målsætning. Det går bare ikke uden jeres medvirken. Vi vil meget gerne have masser af emner, forslag m. m. til vores program. Kom ud af busken, hold øje hvad der er spændende ting, som kan interessere slægtforskere som os, og lad det gå videre til bestyrelse. Hvad kan I selv bidrage med, ting som i mener andre kan have glæde af.
Afslutning:
Dette var beretningen for året som gik. Vi arbejder godt sammen i bestyrelsen, og er glad for det gode fremmøde der er til vores arrangementer, som vi tager som tegn på opbakning til foreningens programlinie. Hermed overgives beretningen til fri diskussion.
Knud Rahbek Frederiksen



Formandens beretning 2008-09